Torm sælger to MR tankskibe
Rederiet Torm har solgt to 16-årige MR tankskibe. Det menes at være et led i en omstruktureringsaftale, som er indgået med Oaktree Capital. Torm Gunhild og Torm Anne, begge bygget i 1999 og på 45.000 DWT, skulle angiveligt have indbragt cirka 10,8 millioner dollar hver fra en ukendt køber.
Skibene blev solgt af Torm til Oaktree sidste år, men fortsatte med at blive opereret af det danske rederi. De blev returneret til København af Oaktree denne sommer som en del af en aftale, hvor Oaktree overtog 31 skibe, herunder seks nybygninger, for en ejerandel på 62 procent i Torm.
Torm har to andre 1990'er byggede tankskibe i sin flåde, Torm Kristina, bygget i 1999, og Torm Helene, der er bygget i 1997. De er begge på 99.000 DWT.
TradeWinds har uden held forsøgt at få en kommentar fra Torm.
Kilde: TradeWinds