Torm sælger sit andet skib i denne måned
Det danske tankrederi Torm har ifølge Tradewinds solgt sin anden produkttanker i denne måned, den gang det 16 år gamle tankskib Torm Amazone. Det er kun 10 dage siden at Torm solgte den 17 år gamle produkttanker Torm Charente.
Ifølge Tradewinds har Torm fået 8,5 millioner dollar for Torm Amazone, hvilket vurderes at være en rigtig god pris i det nuværende marked.
Ny ejer af Torm Amazone er det indiske rederi Seven Islands Shipping.
Salget, der er en del af Torms flådefornyelse, kommer efter at rederiet i 4. kvartal sidste år solgte tre tankskibe: Torm Ohio, Torm Clara og Torm Neches.
Torm har kontraheret ni nye produkttankere hvoraf de syv leveres i år.
Kilde: Tradewinds