Torm kontraherer første nybygninger i otte år
Torm har ifølge kilder i markedet kontraheret seks MR-produkttankere på det kinesiske værft Zhoushan Changhong International Shipyard. Hvis en option på yderligere to skibe af samme type realiseres, har ordren en samlet værdi på 370 millioner dollar - svarende til 2,4 milliarder kroner.
Foto: Torm
Det skriver Tradewinds.
Hverken Torm eller Zhoushan Changhong International Shipyard har indtil nu bekræftet ordren.
MR-tankskibene har en tonnage på 50.000 DWT og den samlede sum svarer til, at de scrubber installerede skibe koster godt 46 millioner stykket.
Nybygningerne ventes leveret i 2029 og 2030.
Det børsnoterede danske rederi råder i dag over en flåde på godt 100 produkttankere i MR, LR1 og LR2 segmenterne.
Zhoushan Changhong International Shipyard , som ligger tæt på Shanghai, er mest kendt for at bygge containerskibe, men er godt i gang med at etablere sig på tankskibsmarkedet.
-mauh
