TØF sætter fokus på dansk færgefart
Clippers opkøbstogt og erklærede ønske om at konsolidere den danske færgefart, har skabt ny opmærksomhed omkring den danske færgedrift. Et godt afsæt for næste uges Færge Konference.
Årets færgekonference har titlen: Udbud, Udvikling og Udfordring for Danmarks Færgetrafik. Stedet er Hotel Kronprins Frederik i Fredericia. Tidspunktet er den 5. december fra kl. 9.30 - 17.00. Og programmet er omfattende:
Morgenmad, kaffe og registrering Udbud af Færgetrafik på Bornholm Udbud af trafik for små færger selskaber Udbuds regler generelt Færge udbud i konkurrencemæssigt perspektiv Fælles debat og diskussion Nordic Ferry Services - Hvilke synergi kan det nye færgerederi skabe for dansk færgefart Forventninger, Vision - udfordringer og muligheder for Mols-Linien EU-udbud fra vugge til grav Hvordan sikres en optimal færge trafik til Samsø Færgefart i Kalundborg Kommune - udfordringer, muligheder og fremtiden
Målgruppen for Færge konferencen er alle parter med interesser i færgetrafik, herunder politiske beslutningstagere på landsplan og i kommunerne, myndigheder, færgerederier, havne og havnevirksomheder, transportkøbere, speditører, transportjournalister m.fl.
Bag konferencen står Trafikstyrelsen og Bilfærgernes Rederiforening.