To skibe fra samme rederi kolliderer
Det var dobbelt uheld for det kinesiske rederi Quanzhou Ansheng Shipping, da containerskibet Ren Jian 15 under havnemanøvrer i Nansha Port i Guangzhou torsdag kolliderede med containerskibet Hai Su 10. Begge skibe sejler nemlig for rederiet.
Ren Jian 15 var, som det fremgår af videoen herunder, i gang med at lægge til kaj, da skibet mistede styringen og vædrede det mindre Hai Su 10, der lå ved kaj.
Kollisionen var så voldsom, at adskillige containere faldt af Hai Su 10, mens 16 containere blev beskadiget om bord.
Begge containerskibe blev skadet ved kollisionen - Hai Su 10 så mege,t at det begyndte at tage vand ind og få slagside. Havnemyndighederne måtte træde til med pumpemateriel for at stabilisere containerskibet.
Ingen personer kom til skade ved kollisionen.
De kinesiske myndigheder er i gange med at undersøge årsagen til ulykken.
Redaktionen