Tidligere DSME-chef anholdt for bedrag
Tidligere CEO i det Sydkoreanske DSME, Nam Sang-tae, er anholdt anklaget for regnskabsmæssig svindel. Nam Sang-tae blev mandag bedt om at møde på anklagerens kontor i Seoul for at svare på spørgsmål om hans påståede rolle i regnskabsbedrageri hos værftet.
”Jeg vil samarbejde fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen”, sagde Nam Sang-tae
til reportere forud for mødet.
En embedsmand ved anklagemyndigheden har ifølge Dow Jones udtalt, at han efterfølgende blev anholdt for anklager om korruption. Nam var virksomhedens administrerende direktør mellem 2006 og 2012.
Koreas statsrevisor har meddelt, at man har fundet svindel på 1.27 milliarder dollar hos skibsværftet, der er under omstrukturering, efter store tab sidste år.
Anklagemyndigheden undersøger i øjeblikket 500 ordrer vundet af DSME siden 2006. DSME afviser anklagerne om svindel.
Kilde: World Maritime News