Grønne ø-færger Made in Denmark
Hver dag året rundt pløjer godt 30 små ø-færger sig gennem bølgerne, for at sikre forbindelsen mellem de danske småøer og fastlandet. Øernes livsnerve bliver færgerne kaldt, for uden dem var det meget vanskeligt, hvis ikke umuligt, at fastholde bosætningen på øerne.
Føste designudkast. Foto: OMT
Fælles for langt de fleste af færgerne er, at de er bygget i en tid, hvor der ikke var så stor fokus på bæredygtighed, og hvor der heller ikke eksisterede brugbare alternativer til de dieselmotorer, der driver færgerne frem.
Som led i den grønne omstilling er en omfattende udskiftning af de små ø-færger - der typisk er kommunalt ejede og drevne - nu på vej. Staten har skubbet udviklingen i gang ved hjælp af grønne puljer, hvor kommunerne kunne hente op til 25 procent af anskaffelsesprisen som støtte.
For at lette processen har Færgesekretariatet, der er sat i verden for at (citat), udvikle et Standardfærge koncept, så kommunerne i stedet for at udvikle hver deres færge fra bunden kan anvende et fælles grunddesign, der så tilpasses kommunernes individuelle behov.
Færgerne er på mellem 500 og 1.000 bruttotons, kan medtage +300 passagerer, hvortil kommer en 30-40 biler.
Som noget nyt ejer kommunerne heller ikke færgerne, men leaser dem på 20-årige kontrakter af et konsortie, Danske Standardfærger, der er et samarbejde mellem Odense Maritime Technology og PensionDanmark.
I første omgang har fem kommuner indgået aftaler om bygning af en Standardfærge. Færgerne ventes at komme i EU-udbud til efteråret, og forventningen er at flere danske værfter vil byde ind på opgaven, og at danske udstyrsleverandører vil få en god bid af kagen.
Jan Fritz Hansen. Foto: Carsten Lundager
I de kommende år ventes yderligere fem, måske flere, Standardfærger at følge i kølvandet på de første. Men for at det sker, er det nødvendigt at staten kommer på banen.
”Vi mener at der skal nogle flere grønne puljer til. Som det er nu, kommer den næste grønne pulje først i 2028. Det er sent i forhold til at nå klimamålene i 2030”, siger Jan Fritz Hansen, sekretariatsleder i Færgesekretariatet, til Maritime Danmark.
”En anden udfordring er, at færger er meget kapitalintensive og derfor en stor økonomisk mundfuld for kommunerne. Staten har allerede anerkendt dette ved at undtage færgerne fra de særlige deponiregler. Vi kunne godt tænke os, at staten - i forhold til færgerne - kigger på de servicerammer og anlægslofter, kommunerne er underlagt. Som regelsættet er nu, kan de for nogle kommuner godt gå hen og lægge en dæmper på den grønne omstilling”, siger Jan Fritz Hansen.
Den første standardfærge ventes at ramme vandet i 2025.
