Tankskib brækker i to efter eksplosion
Det kinesiske tankskib Hong Pu 6 er brækket i to dele, efter at det først blev ramt af en brand, og efterfølgende en eksplosion, mens det befandt sig 45 sømil sydøst for Qingdao. 15 besætningsmedlemmer er reddet mens to savnes.
Tankskibet var undervejs fra Tianjin til Qingdao i ballast, da eksplosionen indtraf.
Den forreste del af Hong Pu 6 er efterfølgende sunket, mens agterskibet forsat flyder.
Videoen herunder fra kinesisk TV viser de overlevende blive bragt i land efter ulykken.
Redaktionen