Syv sømænd kidnappet ved Nigeria
Syv besætningsmedlemmer er blevet kidnappet fra et franskejet Bourbon offshore fartøj ud for Nigeria i et angreb, der markerer en afvigelse fra det sædvanlige mønster for piratangreb ud for Vestafrika.
Den franske ejer fortæller, at ankerhåndteringsfartøjet Bourbon Liberty 249 (bygget 2011) blev bordet mandag. Seks russisk og en estisk sømand blev kidnappet mens ni andre fik lov til at forblive om bord.
Rederiet oplyser, at resten af besætningen er i god behold, og fartøjet er på vej til den nigerianske havn Onne.
Virksomheden kan ikke sige, om nogle af de søfolkene var blevet overfaldet eller om noget er stjålet. En ’nødsituationsenhed’ er blevet oprettet med henblik på at få gidslerne befriet så hurtigt som muligt med størst mulig hensyntagen til deres sikkerhed.
I modsætning til deres somaliske kolleger, har pirater i Vestafrika hidtil ikke været interesseret i at tilbageholde fartøjer eller deres besætning, for at få udbetalt løsepenge.
I en bølge af de seneste angreb har mønstret været at tilbageholde tankskibe længe nok til at stjæle dele er af deres last samt eventuelle værdigenstande før røverne stak af. I de fleste tilfælde er skibene og deres besætninger som regel blevet sluppet fri, uden at nogen har lidt større overlast.
Kilde: TradeWinds