Swire Blue Ocean på opgave for Bilfinger
Danske Swire Blue Ocean, der servicerer offshoresektoren med sine installationsfartøjer, har indgået en aftale med ingeniørvirksomheden Bilfinger om at levere et installationsfartøj, der skal bruges, når 72 fundamenter skal placeres i Sandbank Offshore Windpark.
Sandbank er et partnerskab mellem Vattenfall, der ejer 51 procent, og Münchens elforsyningsselskab, der ejer de resterende 49 procent. De 72 fundamenter skal installeres i havet med hjælp fra Swire Blue Oceans installationsfartøj på et sted, hvor vandet er 34 meter dybt. Havmølleparken bliver placeret 90 kilometer fra øen Sylt i den tyske del af Nordsøen. Installationsarbejdet ventes at starte i 2015.
Swire Blue Oean’s to vindmølleinstallationsfartøjer har, siden de blev sat i drift sidste år, været anvendt ved adskillige vindmølleprojekter samt olie-gas-ophugningsprojekter.
Kilde: Swire Blue Ocean