Svitzers overskud steg til 191 mio. kr.
Svitzer kom ud af årets tredje kvartal med et overskud på 34 millioner dollar, svarende til 191 millioner kroner. mod et overskud på 33 millioner dollar i samme periode i 2012. Omsætningen steg fra 196 millioner dollar i 2012 til nu 221 millioner dollar for kvartalet i 2013.
Svitzer fik i årets tre første kvartaler med et overskud på 104 millioner dollar mod et overskud på 98 millioner dollar i samme periode i 2012, selv om omsætningen faldt fra 626 millioner dollar til 597 millioner dollar for de tre kvartaler.
Omsætningen i kvartalet på 221 millioner dollar var støttet af stigende rater og stigende bjærgningsaktivitet. Resultatet blev negativt påvirket af betaling af godtgørelser i forbindelse med afskedigelser i Australien i september i havnebugseringsdriften.
Fem skibe bliver for øjeblikket bygget til Gorgon projektet, som er et LNG felt placeret ud for den australske kyst.
For Svitzers hovedforretningsområde, havnebugsering, forblev aktivitetsniveauet uændret til trods for en ny konkurrent på markedet i Newcastle i Australien. Overskuddet er uændret som følge af stigende rater, som dog blev udlignet af en svagere australsk dollar.
Terminalbugsering udviklede sig som forventet med flere nye kontrakter i pipelinen.
Bjærgningssegmentet forbedrede indtjeningen i tredje kvartal som følge af et projekt for bjærgning af skibsvrag i Den Persiske Golf, der forløber planmæssigt.
Kilde: A.P. Møller-Mærsk