Svitzer tager levering af ny slæbebåd
Svitzer har taget levering på den anden af de to Eco-slæbebåde, der er bygget af UAB Baltija Western Shipyard i Klaipeda. Slæbebåden blev overtaget den 15. juni efter en omfattende test i Danmark.
Svitzer Geo er ligesom søsterskibet, Svitzer Gaia, verdens mindste fartøjer med diesel-elektriske maskiner. De to slæbebåde beskrives som fremtidens fartøjer med minimale emissioner fra maskinerne.
Forbruget af brændstof er optimeret gennem specielle programmer, der tager højde for det øjeblikklige kraftbehov. Lydniveauet er reduceret, så Svitzer Geo kan arbejde i områder med de højeste miljøstandarder for skibe.
Svitzer Geo er på 433 bruttotons, måler 31,5 meter i længden og har en bredde på 11 meter. Dybgangen er på 5,6 meter. Maskineriet består af et Wärtsilä anlæg med tre R20 enheder med en samlet effekt på 4800 kW. Trækkraften er 65 tons og hastigheden op til 14 knob.
Kilde: Sjøfartstidningen