Superyachter nu til salg på anparter
Velhavere der gerne vil eje en superyacht i 100 millioner klassen, men ikke helt har pengene - får nu mulighed for at få egne dæksplanker under fødderne. Det engelske firma YachtPlus har udviklet et nyt koncept der deler superyachter op i anparter.
Køb en superyacht i Caraibien på 132 fod for bare 12,5 mio. kr. og hold samtidig de løbende udgifter nede på et minimum.
Sådan lyder opskriften på en god ide, som det engelske firma YachtPlus ser den. Med arkitekten Norman Foster som fadder til de første skitser har firmaet udviklet et koncept, som gør det muligt for stenrige mennesker at leve drømmen ud - og samtidig spare en masse penge. Det skriver fnp.dk
YachtPlus har bestilt en række luksus-yachter til en pris af omkring 100 millioner kroner stykket. Hvert skib bliver solgt i otte anparter af 12,5 procent svarende til nogenlunde det samme i millioner danske kroner, og hver anpart giver ejeren adgang til fem uger om bord årligt.
Derudover betaler de kommende ejere omkring halvanden mio. kr. om året til løbende udgifter, som bl.a. dækker drift og vedligeholdelse foruden en besætning, som ud over kaptajnen naturligvis tæller en chefkok, tjenestepiger, concierge, maskinmester og dækspersonale.
Ifølge YachtPlus søsætter firmaet de første 10 yachter i september 2008, og salget af anparter er allerede godt i gang.
Kilde: fpn.dk
Hvis du vil vide mere klik her