Sundbusserne vil tage turister på langs ad Øresund
Sundbusserne genåbner rute mellem Toldboden i København og centrum af Helsingør. Ruten, der vil have tre daglige afgange fra henholdsvis København og Helsingør, starter den 5. juli.
Foto: Sundbusserne
“Vores mission er at transportere passagerer på kryds og tværs – og på langs – af Øresund. Derfor passer rute mellem København og Helsingør rigtig godt ind i vores strategi, siger rederidirektør Hans Froholdt.
”På sigt vil vi gerne udvikle ruten til at kunne noget mere i forhold til de mange mennesker, der tager op og ned langs kysten for at se og opleve kunst og kultur. En rundrejse med kultur som tema måske.”
”Nu sætter vi den kendte rute mellem København og Helsingør i gang, så må vi se, hvordan tingene udvikler sig.”
Ruten er tænkt som en unik og ekstra oplevelse, når man vælger at skulle opleve henholdsvis København og Helsingør i ferien, men også pendlerne er velkomne til at få en frisk og anderledes start på arbejdsdagen. Dertil kommer, at man kan købe forplejning ombord, skriver rederiet i en pressemeddelelse.
-emte