Strømførende gummi skal jage pirater væk
En dansk opfinder har taget patent på et strømførende gummimateriale, der skal sikre skibe mod at blive kapret. Den består af to stykker gummi, hvoraf den ene del er isolerede, og den anden del er strømførende.
"Det er noget, der skal virke. Hver eneste gang. Der er meget på spil. Det bygger på det samme princip som det elektriske hegn. Meningen er ikke at slå nogen ihjel, men det skal fortælle, at her kommer du ikke ombord", siger gummimåttens opfinder, Simon Thorkelin til Ingeniøren.
Gummimåtten, der endnu ikke har fået et navn, fastgøres til skibets sider eller ræling, så piraterne får stød, hvis de forsøger at komme opbord. Måtten kan enten fastgøres med strips eller keramiske magneter indlagt i gummiet.
Hvordan gummien er blevet gjort strømførende vil den danske opfinder, ikke ud med. Det er en patenteret hemmelighed. Men han garanterer, at den virker.
Men I har vel ikke ligefrem simuleret en kapring?
"Vi har ikke simuleret en kapring, men der var en, der mente, det skulle afprøves. Der kom et skrig, der kunne høres meget langt væk. Men personen er stadig i live", siger Simon Thorkelin til magasinet.
Det er op til den enkelte kaptajn, hvor ondt det skal gøre på sørøverne, men typisk vil der være tale om stød på 8.000 volt.
Gummimåtten betegner han som passiv modstand, og store bannere på skibene advarer på somali piraterne om, at her gør det ondt at gå ombord. Samtidig afslører en GPS-enhed, hvor på skibet piraterne angriber. På den måde skulle rederierne helst slippe for at bruge våben og bevæbnede vagter.
Hvad gør i, hvis piraterne er analfabeter, og de ikke kan læse jeres advarselsbannere?
"Det kan jeg ikke hjælpe dem med. Men mon ikke piraterne taler om det internt og bliver enige om at holde sig væk", siger Simon Thorkelin til magasinet.
Gummimåtten, der bliver produceret i Danmark, er først lige blevet klar til at bestille
Kilde: Ingeniøren
PS: Du har mulighed for at kommentere artiklen, eller læse andres kommentarer, i bunden af denne side !