Strandet bulker rapporteres tømt for olie
Det er tilsyneladende lykkedes at pumpe den resterende mængde brændstof fra den strandede bulkcarrier Wakashio inden skibet - som det er forventningen - brækker i to dele. Det oplyste Mauritius´ premierminister sent onsdag.
“Nu hvor jeg taler med jer, er næsten al olien blevet fjernet fra skibet,” sagde premierminister Pravid Jugnauth til journalister onsdag, ifølge hans kontor, skriver Reuters.
Alle skibets brændstoftanke skulle være tømte, men der var stadig nogen olie tilbage i andre dele af skibet, lød det efterfølgende i en tilføjelse fra premierministerens kontor.