Største kinesisk byggede containerskib
Fredag er der på Shanghai Waigaoqian Shipbuilding stabelløb på det hidtil største kinesisk byggede containerskib, Cosco Shipping Taurus. Med en kapacitet på 20.000 TEU er skibet ikke kun det største kinesisk byggede containerskib, men også største kinesisk ejede containerskib
Indtil denne måned var alle containerskibe med en kapacitet på 20.000 TEU eller mere bygget i Sydkorea, men den 9. juni løb det første japansk byggede containerskib med en kapacitet på 20.000 TEU eller mere af stablen på Imabari Shipbuilding. Nybygningen er bestilt af Mitsui OSK Lines.
Cosco Shipping har med et nybygningsprogram på 32 containerskibe, med en samlet kapacitet på 533.612 TEU, verdens største nybygningsprogram.
Kilde: Splash 24-7