Stor krydstogtvækst venter Bornholm
Indtil videre har 61 krydstogtsskibe anmeldt anløb af Bornholm i 2018-sæsonen. Heraf vil de 45 lægge til i Rønne Havn. Det er samlet set en stigning på cirka 36 procent i forhold til 2017, hvor 45 krydstogtskibe lagde vejen omkring ’Østersøens Perle’.
Windsurf for anker ud for Gudhjem.
I 2017 lagde 30 krydstogtskibe til i Rønne Havn, mens 20 andre ankrede op ud for Svaneke, Gudhjem, Nexø eller Christiansø. Nogle af disse skibe havde dog planlagt anløb i Rønne, men blev nødt til at søge andre alternativer, da vejrforholdene ikke var gunstige nok til, at de store skibe kunne komme ind i havnen i Rønne.
Det betyder, at 45 skibe har anmeldt deres ankomst i Rønne. De øvrige 16 har på forhånd meldt ud, at de i stedet kaster anker ud for kysten andre steder på Bornholm og sejler de besøgende i land. Afhængigt af vindforholdene vælger nogle skibe at kaste anker enten ved Bornholms nord -, vest - eller østkyst i stedet for at prøve at komme i havn i Rønne.
Samlet er der altså tale om en ganske pæn stigning på 11 anløb. Krydstogtrederierne kan dog stadig nå at anmelde flere anløb. En del af krydstogtfartøjerne besøger Bornholm flere gange i løbet af sæsonen.
Det er ikke bare krydstogtskibe, der søger tilflugt ved Bornholms kyster, når vejrforholdene er dårlige. Se mere om krigsskibe under øvelse, der søger læ HER
Kilde: TV2/ Bornholm