Stena Line øger kapacitet på Østersøen
Stena Line udvider næste år fragtkapaciteten på ruten Travemünde-Liepaja med 40 pct, når de eksisterende færger udskiftes med to moderne RoPax-færger, der også betyder en forkortelse af overfartstiden fra 27 til 20 timer og bedre faciliteter om bord.
”Vi har set en stigning i efterspørgslen fra vores kunder på tværs af Østersøområdet. Vi styrker nu vores position og kundetilbud yderligere med nye, moderne færger, mere kapacitet og en attraktiv oplevelse ombord på vores ruter til og fra Letland i 2021,” siger Johan Edelman, Trade Director Stena Rederi A/S og ansvarlig for Stena Lines lettiske ruter.
Ruten mellem Travemünde i Tyskland og Liepaja i Letland opereres i øjeblikket af de to søsterskibe Stena Gothica og Urd. I første halvdel af 2021 vil de blive erstattet af to moderne endnu unavngivne RoPax-færger.
Kilde: Stena Line