Smedegaard vil ændre strategi i Mærsk
A.P. Møller - Mærsk koncernen er nok mest kendt som ejer af verdens største containerrederi, Maersk Line. Sådan skal det ikke blive ved med at være fremover, varsler den administrerende direktør, Nils Smedegaard Andersen.
”Om fem år står vi med en virksomhed, hvor Maersk Line er meget mindre andelsmæssigt. Ikke fordi den skal skrumpe, men fordi de andre vokser mere, og formentlig har vi 50 procent af vores omsætning inden for havne, olie og boreaktiviteter. Det er en kæmpe ambition inden for de næste fem-syv år at levere en virksomhed med fire virkeligt stærke ben”, siger Nils Smedegaard Andersen til Jyllands-Posten.
Situationen i containerforretningen er i dag for ustabil til at tænke langsigtet, og ønsket om mere stabilitet, kræver et strategisk skifte. Derfor skal mere stabile forretninger som Maersk Oil, APM Terminals og Maersk Drilling have større opmærksomhed og sidestilles med Maersk Line.
Det betyder, at de fleste af koncernens målrettede investeringer i den næste årrække vil komme til at ske indenfor de tre Oil, Terminals og Drilling, mens Maersk Line som udgangspunkt fremover selv skal finansiere sin vækst uden hjælp fra olieindtægterne.
Nils Smedegaard Andersen ved det helt vil ændre koncernen, men udtrykker ønsket om, at skiftet kan aflede noget af den opmærksomhed, der er på containerraternes udvikling. Mærsk holder derfor en kapitalmarkedsdag, hvor man ønsker at tale med investorer og analytikere om det lange sigt i stedet for, at man altid fokuserer på de næste udsving på containerraterne.
”Det er uinteressant, hvis man vil investere i koncernen”, mener Nils Smedegaard Andersen.
Nykredit Markets Mærsk-analytiker Ricky Steen Rasmussen mener skiftet er logisk og, at der er en chance for, at det lykkes i løbet af tre til fem år.
Kilde: Jyllands-Posten