Skyggeflåden strømmer mod Arktis
Antallet af sanktionerede olie- og LNG-skibe på Ruslands nordlige sørute er steget kraftigt i år. Mange af skibene er gamle og har begrænset eller ingen isklasse, hvilket øger risikoen for alvorlige ulykker i Arktis.
Foto: Atomflot
Den norske miljøorganisation Bellona har registreret 50 skyggeflåde-tankskibe og 18 LNG-skibe på Northern Sea Route fra sæsonstart og frem til midten af september. Det er allerede flere end i hele 2025, hvor organisationen registrerede 38 olietankere og 13 LNG-skibe, skriver gCaptain.
En stor del af skibene er dårligt rustet til arktiske forhold. 26 af de 50 olietankere har ifølge Bellona isklasse Ice3 eller lavere – eller slet ingen isklasse – og 33 er mindst 15 år gamle. Blandt LNG-skibene har otte lav eller ingen isklasse.
Udviklingen vækker særlig bekymring, fordi Rusland siden 2025 er holdt op med offentligt at rapportere hændelser og ulykker på ruten. Bellona advarer derfor om, at alvorlige hændelser kan finde sted uden offentlighedens kendskab, samtidig med at trafikken fortsætter med at vokse.
-emte
