Skuffet DONG-aktionær vil indløses
Energiselskabet SEAS-NVE, der ejer 10,9 procent af aktierne i Dong Energy, er så utilfreds med den økonomiske udvikling i Dong, at det kan ende med, at SEAS-NVE kræver at få sine aktier indløst. Det skriver dagbladet Børsen.
En indløsning af SEAS-NVEs aktier vil koste Dong op mod 4 milliarder kroner, og dermed belaste Dong Energys økonomi yderligere, på et tidspunkt hvor selskabet allerede kæmper med underskud og en stor gæld.
Dong Energy er inde i forhandlinger med sin hovedaktionær, Staten, om en kapitaltilførsel, samtidig med at selskabet forbereder et større frasalg af ikke strategiske aktiver.
Kilde: Dagbladet Børsen