Skrotning af containerskibe styrtdykket
Skrotning af containerskibe faldt markant sidste år. I 2017 fjernede skrotning en samlet kapacitet på 427.000 TEU fra markedet, i 2018 faldt tallet til 111.200 TEU - tæt på en fjerdedel af skrotningen året før, og det laveste niveau i 7 år.
Kun 10 containerskibe i segmentet 3.000 – 6.000 TEU blev skrottet i 2018.
Til sammenligning blev der tilført markedet nybygget kapacitet på 1,3 millioner TEU i 2018, hvilket førte til nettostigning i den globale containerkapacitet på 5,7 procent. Stigningen skete på trods af, at containerraterne generelt lå på et lavt niveau sidste år, på trods af en stigning sidst på året udløst af lageropbygning pga. handelskrigen.
Verdensflåden har nu en samlet kapacitet på 22,3 millioner TEU.
Kilde: Tradewinds