Skibsfarten er klar til en bindende aftale
Danmarks Rederiforening deltager i COP21 forhandlingerne i Paris med et ønske om, at forhandlingerne udmunder i en bindende aftale om, at også søfarten skal bidrage til at nedbringe udledningen af CO2
Danmarks Rederiforening vurderer, at en global aftale på COP21, hvor skibsfarten også er nævnt, vil gøre det muligt at tage yderligere skridt i reduktionen af CO2-udledningen via IMO.
Danske rederier har i årevis fokuseret på energieffektivitet. En bred vifte af initiativer fra skibsdesign og udstyr til ruteoptimering og nedsat fart har ført til næsten 40 procents reduktion af CO2-udledningen siden 2008.
Lørdag den 5. december debatterer bl.a. Marshalløernes udenrigsminister, NGO’en Transport & Environment og Danmarks Rederiforening mulighederne for at reducere skibsfartens udledning af CO2.
Kilde: Danmarks Rederiforening