Skib stoppet for brug af drone i Suez-kanal
Scandinavian P & I Club Gard har advaret sine medlemmer om farerne ved at bruge droner på havet. Et fartøj med folk fra Gard blev for nylig tilbageholdt efter brug af en drone, der blot var i luften for at fotografere skibet på vej gennem Suez-kanalen.
”Det oprindelige formål med den nyeste droneteknologi er at hjælpe. Men de kan også blive brugt til ulovlige formål, og mange lande frygter, at droner kan bruges af terrorister, f.eks som våben. Så selv om hensigten, da de brugte dronen simpelthen var at dokumentere skibets passage gennem Suez-kanalen, kan denne ”uskyldige handling” have været betragtet som en trussel mod den nationale sikkerhed af de egyptiske militære styrker”, skriver Gard i en meddelelse.
Kort efter dronen var lettet fra et fartøj i transit gennem Suez-kanalen, blev skibsføreren anmodet om at kaste anker af Suez-Canal Authority (SCA). Under den efterfølgende inspektion af kanalmyndighederne blev dronen konfiskeret og dets hukommelseskort og skibet blev tilbageholdt indtil de egyptiske myndigheder havde foretaget yderligere.
Der er i øjeblikket ingen fælles eller internationale regler for brugen af droner. Ifølge Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA), anvendes grundlæggende nationale sikkerhedsforskrifter, men disse er forskellige fra land til land.
Droner anvendes i stigende grad til en række af opgaver i den maritime industri, primært for at spare tid og penge, men også som et middel til at øge sikkerheden. Abu Dhabi Ports bruger drone kameraer som del af havnens overvågningsudstyr.
Maersk Tankers gennemførte sidst i januar den første drone levering til et skib på havet. Testen fandt sted nær Kalundborg i Danmark. Brug af droner til at levere presserende pakker til skibe og foretage inspektioner har et stort omkostnings- og tidsbesparende potentiale for Maersk Tankers.
Kilde: splash 24/7