Siemens skal levere flydende havmøller
Siemens skal levere havvindmøller til verdens største flydende vindmøllepark, det 30 MW Hywind Skotland projekt. Siemens skal levere fem af SWT-6.0-154 direktdrevne havmøller. Møllerne vil blive installeret på flydende fundamenter, der opererer på vanddybder mellem 90 og 120 meter.
”Vi er stolte af at igen være med på et flydende vindprojekt sammen med Statoil, og at anvende de erfaringer, vi har opnået med den første fuldskala floater. Hywind Skotland er et nyt banebrydende projekt og har potentiale til at blive en pioner for fremtidige flydende vindprojekter”, siger Morten Rasmussen, chef for Technology på Siemens Wind Power og Renewables divisionen.
Verdens største flydende vindmølleprojekt ligger i skotsk farvand 25 kilometer ud for kysten ved Peterhead i Aberdeenshire. Samlingen af møllerne er planlagt til at finde sted på Norges vestkyst i første halvår 2017.
I 2009 installerede Statoil og Siemens t en 2,3 MW Siemens-mølle i det første flydende fuldskala vindprojekt på verdensplan, Hywind Demo. Det skotske pilotprojekt viser, hvordan fremtidige flydende koncepter for kommercielle og storskala havmølleparker kan være både omkostningseffektive og med lav risiko.
De flydende fundamenter er ballast-stabiliserede og fastgøres til havbunden med fortøjninger. Med deres letvægts naceller, Siemens store direkte drevne vindmøller er særligt velegnede til de flydende fundamenter. Konceptet har allerede vist sin effektivitet i projektet fra 2009.
Kilde: Siemens