Slået op d. 13.11.2025
Shippingkoordinator til dansk produktionsvirksomhed med kunder i hele verden
Drømmer du om at arbejde i en eksportvirksomhed, hvor du kan bruge dit overblik og din sans for detaljer til at sikre optimal forsendelse af store pumper til vores kunder i hele verden? Så er du måske vores kommende shippingkoordinator?
Du vil indgå i et miljø med ca. 100 medarbejdere og produktion i både Danmark og Kina. Vi er nysgerrige og tænker gerne i alternative løsninger, ligesom vi arbejder sammen på tværs af afdelinger og fagområder. Du vil derfor få et bredt internt netværk. Vi er i vækst og rivende udvikling, og vi har derfor stærkt brug for dig.
Om jobbet
Du bliver en del af shippingteamet, hvor du vil være en af tre koordinatorer, der har ansvar for forsendelse af pumper og reservedele. Vores kunder er primært i marineindustrien, og vi leverer til skibe, der kan befinde sig i alle verdens havne.
Du rapporterer til Chief Supply Chain Officer, og er en del af det samlede Supply Chain team, som også består af indkøbere og planlæggere.
Du kommer til at varetage følgende opgaver:
- Forberedelse og køb af alle former for transport med fokus på deadlines, cost og leveringssikkerhed.
- Kontakt til speditører, booking og koordinering af afhentning, udfærdigelse af relevante eksportdokumenter, legalisering samt fakturering.
- Rembursbehanding.
- Opfølgning på transportaftaler og priser herunder også import.
- Løbende forbedringer af arbejdsgange og processer.
Om dig
Ideelt har du en baggrund fra en global virksomhed, hvor du har arbejdet med eksportshipping globalt. Alternativt kommer du fra speditionsbranchen, hvor du har opnået bred erfaring med forskellige transportformer og globale kunder.
Vi forestiller os, at du
- er initiativrig og selvstændig.
- arbejder systematisk og struktureret.
- har god forretningsmæssig forståelse.
- har gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde sammen med mange forskellige mennesker.
- er løsningsorienteret med gå-på-mod og godt humør.
- har erfaring med Office-pakken, og gerne brugererfaring med SAP.
- det er en fordel, hvis du har kendskab til ship spares in transit, men ikke et krav.
- har erfaring med told og moms, og specifikt DMS toldsystem.
- behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
Vi tilbyder
- høj grad af selvstændighed.
- fokus på din trivsel og udvikling.
- et travlt job med stor berøringsflade både internt og eksternt.
- godt arbejdsmiljø i en virksomhed med sjæl.
- godt kollegialt fællesskab og tværfagligt samarbejde.
- løn i henhold til kvalifikationer plus 11% firmabetalt pension.
- diverse personalegoder som f.eks. sundhedsforsikring, kantineordning, idrætsklub, forhøjet ferietillæg.
- arbejdsplads tæt på den kommende letbane og med gode parkeringsforhold.
Yderligere oplysning om stillingen kan indhentes hos Chief Supply Chain Officer Marianne Niemann på tlf. +45 42 20 03 82.
Ansøgning sendes til mni@ironpump.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
IRON Pump A/S
Generatorvej 10
2860 Søborg
44 91 67 88
www.ironpump.com
IRON Pump er en dansk virksomhed, som producerer og leverer kvalitetspumper og komponenter til marineindustrien og energisektoren over hele verden. Til tiden, som aftalt og på den rigtige adresse. Vores mange års erfaring og høje faglighed har gjort os til én af verdens foretrukne partnere til at flytte vand. IRON Pump er i vækst. Vi har sat kursen mod en verden, der efterspørger effektive og energirigtige produkter og løsninger. Den opgave er vi klar til at løse i samarbejde med vores leverandører og kunder.
Færdige pumper på vej til kunden. Foto: IRON Pump
