Sejerøfærgen kolliderer med bolværk
Sejerøfærgen sejlede tirsdag morgen ind i bolværket ved færgelejet i Havnsø med for høj fart. Fem blev kvæstet ved ulykken, heraf de fire kun lettere. Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed er på vej til stedet.
Der var et halvt hundrede passagerer om bord da ulykken skete kl. 7.30, i forbindelse med færgens ankomst til Havnsø. En kvinde faldt ned af en trappe og brækkede benet og pådrog sin muligvis også andre kvæstelser, mens fire andre kom lettere til skade ved påsejlingen.
Årsagen til ulykken kendes endnu ikke, ud over at kaptajnen overfor politiet har forklaret, at man ramte kajen med for høj fart.
Tilkaldte ambulancer har kørt de tilskadekomne til behandling på hospitalet.
Søfartsstyrelsen er på vej til Havnsø for at undersøge ulykken.
Kilde: sn.dk