Se verdens tungeste løft
Det gigantiske offshore installations fartøj Pioneering Spirit satte en ny verdensrekord, da det løftede Shell´s 24.000 tons tunge Brent Delta platform fri af installationen i et løft for at fragte det til ophugning.
Pioneering Spirit, der menes at have kostet 3 mia dollar, blev sat i drift i 2016 og er med en længde på 382 meter og en bredde på 124 meter det største offshore konstruktions-skib, der nogensinde er bygget.
Det er i stand til at løfte 48.000 tons i et enkelt løft og gør det dermed muligt at nedtage platforme i et stykke, i stedet for at skulle skille dem ad på stedet.
Brent Delta platformen er en af fire platforme på Brent-feltet, der nu skal tages ned. Brent-feltet har været en hjørnesten i den britiske olie- og gasproduktion, siden det gik i produktion i 1976 og har siden produceret omkring 3 mia. tønder olie-equivalenter.
Pioneering Spirit´s løft af den 24.000 tons tunge Brent Delta platform blev gennemført den 28. april. Se video´en fra operationen her.
Kilde: Allseas