Se skib blive ramt af et Tomahawk missil
Den amerikanske flåde har gennemført et testangreb med et Tomahawk missil mod et sejlende mål - helt konkret et skib lastet med containere. Heldigvis for skibet var missilet ikke udstyret med en sprængladning.
Angrebet - der udgik fra missildestroyeren USS Kidd - blev optaget fra luften af et F/A-18 jagerfly, og om bord på containerskibet af adskillige kameraer med høj optagelsesfrekvens.
Ifølge den amerikanske flåde er det første gang at et Tomahawk missil er affyret mod et sejlende mål i bevægelse. Og som det fremgår af billederne, havde missilet ingen problemer med at finde vej til målet.
Kilde: US Navy