Se mega offshore-kran i arbejde
Den 140 meter lange og 40 meter brede offshore kranplatform Lewek Champion hører med sine 16.000 tons ikke længere til de absolut største på markedet, men alligevel er det imponerende at se skibets mega kran - med en kapacitet på 800 tons - i arbejde.
Som det fremgår af videoen er Lewek Champion beskæftiget med at installere jackets til offshore-platforme – et tungt og præcisionskrævende arbejde.
Lewek Champion har været på markedet siden 2007, og rundede allerede sidste år installation nummer 50.
Lige nu er den indsat på havet ud for Brunei.
Kilde: HGO-Dynamic Energy