Scandlines færge rammer kaj i Rostock
KORT NYT: Scandlines færge Mecklenburg-Vorpommern blev lørdag eftermiddag ramt af et blackout, mens den var ved at lægge til i Rostock havn. Færgen mistede sin manøvre evne og ramte kort efter et kajanlæg med lav fart.
Ingen mennesker kom til skade, og der skete kun ringe materiel skade, da Mecklenburg-Vorpommern lørdag blev ramt af et strømsvigt under havnemanøvrer i Rostock og påsejlede et havneanlæg.
To slæbebåde bugserede efterfølgende den lammede færge til færgelejet, hvor færgens bund blev undersøgt af dykkere. Resten af lørdagens afgange blev aflyst, men søndag morgen kunne færgen genoptage sejladsen.
Årsagen til strømsvigtet er endnu ikke fundet.
Kilde: NDR