Så store er Panamakanalens nye porte
Videoen nedenfor giver et indtryk af det enorme arbejde, der er i gang i forbindelse med udvidelsen af Panamakanalen. I videoen ser man et nyt sæt sluseporte blive placeret på Atlanterhavssiden af Panamakanalen.
De store sluseporte bliver transporteret af nogle køretøjer, der har mere end 400 hjul hver især. Sluseportene er 10 meter brede, 30,19 meter høje og vejer 3.285 ton.
Udvidelsen af Panamakanalen består af etablering af et tredje trafikspor, som tillader passage af større skibe. Udvidelsen er nu 84 procent færdig, og kanalmyndighederne forventer at kunne ekspedere de første skibe i løbet af første kvartal 2016.
Kilde: World Maritime News