Russsisk atomisbryder forlader værft
Ruslands atomdrevne isbryder Taimyr er tilbage i drift efter et års reparationer. Sidste år i marts måned blev der opdaget en lækage i en af dampgeneratorerne, mens skibet var på vagt i Hvidehavet. - året før var der problemer med skibets kølevandssystem.
”Det blev besluttet at reparere isbryderen straks, da to af de fire dampgeneratorer skulle udskiftes. Fejlfunktion i generatorerne havde ikke indflydelse på isbryderens driftsmæssige sikkerhed, men single-reaktor isbrydere som Taimyr og Vajgatjs er ikke i stand til at bryde tyk is med en eller flere generatorer ude af drift ", siger Vladimir Arutyunyan af Rosatomflot til RIA Novosti.
Atomisbryderen Taimyr vil forlade havnen i Murmansk den 19. eller 20. marts for at påbegynde arbejdet med at holde Nordøstpassagen åben. Den skal eskortere forsyningsskibe til byggepladsen af den kommende havn Sabetta.
De to dampgeneratorer om bord på Taimyr blev erstattet med to praktisk taget ubrugte dampgeneratorer fra isbryderen Sibir, ifølge Arutyunyan. Sibir blev bygget i 1977. Skibets brændselsstænger blev fjernet og det blev taget ud af drift i 1992.
I maj 2011 blev der opdaget forøgede niveauer af stråling i luften fra reaktorens
ventilationssystem ombord på Taimyr, mens det eskorterede fartøjer på Jenisej-floden. Det blev fulgt ud af det isdækkede Karahavet af en anden isbryder og sejlede til sin hjemhavn i Murmansk, hvor det gennemgik to måneders reparationer.
Resten af Rusland flåde af atomdrevne isbrydere har i øjeblikket disse opgaver: Vajgatjs eskorterer fartøjer på Yenisey floden, Yamal arbejder i Hvidehavet, 50 Years of Victory er på vej i dok som forberedelse til fire sommerkrydstogter til Nordpolen og Rossiya arbejder stadig i den Finske Bugt.
Kilde: Barents Observer