Russisk samarbejde om LNG-isbrydere
Ruslands naturgasproducent og operatør af det gigantiske Yamal LNG-eksportprojekt, Novatek, har underskrevet en hensigterklæring med den russiske stats atomkraftselskab Rosatom om at etablere et joint venture (JV). Planen er at bygge en flåde af LNG-drevne isbrydere.
”Vi har allerede succesfulde erfaringer med at arbejde med Rosatom, der yder støtte til isbrydere til LNG-transportørerne i vores Yamal LNG-projekt. Denne aftale skal lette videreudviklingen af en isbrydende flåde og støtte væksten i godstrafikken gennem Nordøstpassagen, som er meget vigtig for vores virksomhed og for Ruslands økonomi som helhed”, siger bestyrelsesformand for Novatek, Leonid Mikhelson.
JV planlægger at etablere et langsigtet partnerskab for i fællesskab at udvikle, finansiere og gennemføre et projekt, der skal skabe en LNG-drevet isbryderflåde. Formand for bestyrelsen i Novatek Leonid Mikhelson og generaldirektør for
Rosatom, Alexey Likhachev, underskrev aftalen.
Isbryderflåden skal støtte NOVATEKs arktiske projekter i de frosne områder langs Nordøstpassagen. Aftalen omfatter også bygning af havnefartøjer og forsyningsskibe.
Redaktionen