Russerne øver bombning af skibe i Sortehavet
Mens USA og allierede har været i gang med en kæmpe flådeøvelse i Sortehavet, der har involveret 5.000 tropper, 32 skibe og 40 fly, har russiske kamp- og bombefly øvet sig i “missil og bombeangreb på skibe fra en teoretisk fjende” i luften over Sortehavet, ifølge det statslige nyhedsbureau Tass.
Den store amerikansk-ledede øvelse, der har været afholdt siden 1997, startede sidste mandag blot kort tid efter flere hændelser i Sortehavet, der involverede britiske og hollandske flåde fartøjer og det russiske millitær.
Ifølge Hollands forsvarsministerium havde russiske kampfly flere gange skabt farlige situationer ved at flyve lavt hen over og tæt på den hollandske fregat HNLMS Eversten og lavet simulerede angreb.
Den hollandske fregat oplevede også jamming og forstyrrelser af de elektroniske systemer om bord, siger ministeriet og tilføjer, at fregatten sejlede i internationalt farvand, hvorfor der ikke var grund til de russiske aktioner, som bliver kaldt “uansvarlige og usikre”.
Den store flådeøvelse, Sea Breeze 2021, som gennemføres trods russiske protester, slutter efter planen i dag 10. juli.
Målet for de russiske jager- og bombeflys øvelser var to ældre russiske amfibiefartøjer, Saratov og Orsk.
Kilde: Dryad Global