Rusland undersøger gasrør i Danmark
Det russisk kontrollerede selskab bag gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2, har nu fået tilladelse til at undersøge de to sprængningssteder på gasrørledningerne der befinder sig i den danske økonomiske zone i Østersøen.
Det bekræfter Geodatastyrelsen overfor DR Nyheder.
Danmark har for længst oplyst, at de ødelagte gasrørledninger har været mål for planlagte sprængninger. Men først nu får det russisk kontrollerede selskab Nord Stream AG, tilladelse til at foretage deres egne undersøgelser.
Nord Stream AG har allerede gennemført tilsvarende undersøgelser i den svenske økonomiske zone i Østersøen, hvor andre sprængninger har fundet sted.
Ifølge Nord Stream blev der i svensk farvand fundet spor efter menneskeskabte eksplosioner, der har efterlast kratere i havbunden på mellem 3 og fem meter.
Eksplosionsstederne lå 248 meter fra hinanden, og de rørledninger der lå mellem eksplosionsstederne er ødelagte.
Eksperter er ifølge Nord Stream fortsat i gang med at analysere de indsamlede data,
Redaktionen