Rusland chartrer specialskib til undersøgelse
Selskabet Nord Stream AG, der står bag gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2 i Østersøen, har stadig ikke fået svar fra de danske myndigheder, på en anmodning om tilladelse til at inspicere de brud der er sket på rørledningerne i den danske økonomiske zone i Østersøen.
Samtidig med at russerne venter på svar, fortsætter den danske dykkerskib Assister fra JD-Contractor med at undersøge de ødelagte rørledninger.
Nord Stream AG har chartret et norsk specialskib til at undersøge rørledningerne på havbunden, men det norske skib får ikke tilladelse til at sejle, før der forligger en godkendelse til missionen fra dansk eller svensk side.
Det russiske udenrigsministerium tilkaldte i sidste uge diplomater fra Danmark, Sverige og Tyskland til et møde, hvor Rusland gav udtryk for sin utilfredshed med, fortsat ikke at få tilladelse til at inspicere brudstederne på havbunden.
Mandag er Assister fortsat på plads nordøst for Bornholm, mens miljøskibet Gunnar Thorson holder øje med skibstrafikken. Sydøst for Bornholm ligger Søfartsstyrelsens inspektionsfartøj Poul Løwenørn sammen med Søværnets patruljefartøj Freja.
Redaktionen