Royal Arctic Line ramt af isproblemer
Arina Arctica har ikke kunnet gennemføre sine seneste anløb i Disko-området som følge af is-forholdene. I løbet af februar måtte flere Royal Arctic Line skibe også aflyse en del anløb i Vestgrønland, da issituationen sammen med vejrforhold gjorde det umuligt.
Der forventes desværre ikke nogen bedring af is-situationen de næste fem dage, idet der fortsat vil være meget koldt og kun svag vind i området, hvilket forventeligt betyder at isen bliver tykkere og mere udbredt. Hellere ikke på lidt længere sigt (5-10 dage)ventes der nogen bedring.
Arina Arctica er et af Royal Arctic Lines fem største isforstærkede skibe, der ud over betjeningen af grønlandske havne også sørger for forbindelsen over Nordatlanten til Grønlandshavnen i Aalborg.
Royal Arctic Line følger situationen intensivt i samarbejde med Arktisk Kommando, Is-centralen og de grønlandske havne og vil alle hverdage opdatere hjemmesiden med nyt om isudviklingen så kunder og samarbejdspartnere holdes bedst muligt opdateret.
RAL’s sejlplan tager forbehold for is - og vejrforhold for anløb i Aasiaat og Ilulissat frem til sidst i april.
Kilde: Royal Arctic Line