Ro/ro kæntret og delvist sunket i Algiers
Den 25 år gamle ro/ro færge Ivan er kæntret og delvist sunket i Algiers havn, efter at den begyndte at tage vand ind. Et besætningsmedlem savnes og frygtes at være omkommet. Færgen ligger nu på siden i havnebassinet.
Ud over den omkomne er yderligere seks personer kommet lettere til skade.
Der var 16 besætningsmedlemmer om bord da færgen begyndte at tage vand ind om natten. Årsagen til vandindtrængningen er fortsat ukendt.
Ivan sejler i fast rutefart mellem Malta og Algeriet, med stop undervejs i Italien og Libyen.