Rena har tabt farlige containere
En af de 11 containere med farligt indhold der befandt sig om bord på det grundstødte græske containerskib Rena, er blevet skyllet ud i havet. Ingen ved i øjeblikket hvor containeren befinder sig
Indholdet i den forsvundne container er ikke oplyst, men de newzealandske myndigheder advarer mod, at man nærmer sig containere der skylles op på stranden.
Torsdag lykkedes det bjærgningsmandskab at komme om bord på det hårdt medtagne containerskib. Videooptagelser fra skibet kan ses herunder.
Bjærgningsmandskabet forsøger nu at starte skibets generator. Det sker for at varme fuelolien op, så den kan blive pumpet over i et andet skib, inden vinden tager til igen.
Redaktionen