Problem at beskytte søkabler til Bornholm
For at nedsætte risikoen for strømafbrud og forlænge kablernes levetid vil Energinet øge beskyttelsen af de tre søkabler mellem Bornholm og Sverige. I løbet af sommeren er det testet, om det er muligt at nedspule kablerne i sejlrenden, så de kommer i sikkerhed for skibsankre.
Cable One.
”Testen viste meget begrænset succes på dansk grund. Sten- og lerbund gjorde, at vi kun kunne bevæge os fremad med en hastighed på mellem 120 m og 240 m i døgnet, og derudover blev kablet ikke spulet særlig dybt ned. Det vil derfor ikke stå mål med indsatsen at sætte gang i projektet på denne del”, siger Per Lundby Andersen, projektleder fra Energinet.
Testen i dansk farvand var uden succes. Testspulingen er foregået på det sydligst liggende kabel, som ligger i dansk farvand. Resultaterne har desværre vist, at det var en langt vanskeligere operation end forventet. Nu undersøges mulighed for at teste i svensk farvand.
Seismiske målinger på de to nordligste kabler, som ligger i svensk farvand indikerer imidlertid, at bundforholdene her er bedre egnet. Da tre ud af fem tidligere ankerfejl samtidig er sket i den svenske trafiksepareringszone, vil det give værdi at fortsætte på denne del. Energinet kan potentielt spare omkring 100 millioner kroner ved at fortsætte projektet i den reducerede udgave.
”Vi prøver igen i den svenske del, og vi går nu i dialog med de svenske miljømyndigheder om at få tilladelse til at testspule på kablerne. Den test skal så afgøre, om det giver mening at nedspule kablerne i den svenske del af sejlrenden”, siger Per Lundby Andersen.
Uanset udfaldet giver projektet nyttig viden om bornholmerkablerne. Sommerens undersøgelser viste, at standen af kablet er rigtig god og kan holde omkring 20 år mere. Samtidig fik Energinet en masse geologisk viden om, hvor nye kabler kan lægges, når de gamle engang skal udskiftes.
1. juledag 2012 blev et kabel til Bornholm revet over af ankeret på et tyrkisk skib og en stor del af øen mistede strømforsyningen. Det tog godt halvanden måned og kostede cirka 45 millioner kroner inden reparationen var slut.
Kilde: energinet.dk
