Prisen for container-tab kan runde 1,2 mia
Losningen af de beskadigede containere på ONE Apus skrider langsomt fremad på havnen i Kobe i Japan, men det ventes at tage mere end en måned at fjerne alle containerne. Det er nu vurderingen, at erstatningen for de tabte og ødelagte containere kan løbe op i mere end 1,2 mia. kr.
Virksomheden WK Webster, der håndterer krav vedr. beskadiget søfragt, har drone-fotograferet ONE Apus og anslår, at de samlede krav til forsikringsselskaberne efter tabet af 1.816 containere, der faldt over bord i stormvejret på Stillehavet og det store antal, der er ødelagt, vil løbe op i mere end 200 mio. dollar, svarende til over 1,2 mia. kr.
Analyser af drone-materialet viser ifølge WK Webster, at omkring 2.250 containere - primært på 40 fod - potentielt kan være beskadiget.
I løbet af weekenden blev der rapporteret om et antal flydende containere, der blev spottet i området, hvor de blev tabt af ONE Apus i starten af december, da skibet var på vej til Californien.
Kilde: Splash.
Drifting container of ONE APUS
— ボースン2(C/E Okamoto ) (@wonder_poat2140) December 12, 2020
Photo : T E Janigan (S/B) pic.twitter.com/byQeQnKIKX
ONE APUS
— だすとまん🚯 (@Dustman213) December 13, 2020
立ち入り禁止エリア外より
いやほんと、凄まじい…
言葉が出ない pic.twitter.com/hYGvqe3nRJ