Prins Joachim på grund ud for Gedser
Scandlines færgen Prins Joachim gik søndag eftermiddag på grund et par hundrede meter udenfor Gedser Havn. Grundstødningen skete efter, at den ene af færgens to styremotorer gik i stykker
Færgen, der havde 228 passagerer og besætningsmedlemmer om bord, sad fast på en sandbanke i tre timer, inden det lykkedes den at komme fri ved egen hjælp og sejle tilbage til Gedser. Det skete efter, at det var lykkedes besætningen at frakoble den defekte styremaskine.
Scandlines regner med at få repareret styremotoren på Prins Joachim i løbet af mandagen. Indtil da må rejsende nøjes med en afgang hver fjerde time mellem Gedser-Rostock med Kronprins Frederik, siger Scandlines pressemedarbejder, Michael Speckenbach til bt.dk.
Kilde: bt.dk