Pirater slog til to gange i Guineabugten
Efter længere tids stilhed slog pirater til mod den internationale skibsfart i Guineabugten hele to gange mandag. I det første angreb, som vi omtalte i går, lykkedes det mandskabet at søge sikkerhed i skibets citadel - mens 3 søfolk blev bortført i det andet angreb.
Mandagens andet angreb gik ud over et offshore support vessel, Montet Tide, der befandt sig 50 sømil sydvest for Biolo Island. Her slog et ukendt antal pirater til mod det 87-meter lange offshorefartøj, og tog tre besætningsmedlemmer med, da de forlod skibet igen.
Bedre gik det om bord på MSC Lucia, hvor besætningen nåede at forskanse sig i zitadellet da det lykkedes pirater at trænge om bord.
Fra citadellet lykkedes besætningen at få kontakte til den russiske destroyer Vice-Admiral Kulakov, der sendte en helikopter til positionen. Da piraterne fik øje på den russiske helikopter flygtede de straks fra containerskibet.
Søndag forlod den danske fregat Esbern Snare Flådestation Frederikshavn med kurs mod Guineabugen. Tirsdag middag er fregatten nået til udsejlingen fra Den Engelske Kanal.
Redaktionen