Pirater får fængsling forlænget
KORT NYT: De fire pirater der i sidste måned blev taget til fange af danske specialstyrker efter en ildkamp i Guineabugten, fik onsdag forlænget deres varetægtsfængsling med 4 uger. Tre af piraterne tilbageholdes på fregatten Esbern Snare, mens en fjerde er indlagt på et hospital i Ghana.
I et grundlovsforhør i København Byret onsdag, nægtede de sig alle skyldige i drabsforsøg mod de danske soldater. Dommeren valgte dog at forlænge varetægtsfængslingen af dem alle.
Forsvareren for den ene af mændene kærede kendelsen til Landsretten, idet hun mener at forlængelsen på 4 uger er for lang. Landsretten skal nu tage stilling til sagen.
Danmark arbejder fortsat på at indgå en aftale der betyder, at de fire pirater kan overdrages til et afrikansk land der vil retsforfølge dem.
Redaktionen