Pirater angriber LNG-tankskib
Pirater har angrebet det 126,300-cbm store gastankskib LNG Aries. Angrebet, der fandt sted onsdag, skete ud for Oman kyst, hvor piraterne affyrede adskillige skud mod det højeksplosive skib.
Ifølge IMB gik en båd med fem eller seks pirater til angreb på tankskibet, på trods at blæsten mindst var oppe vindstyrke 7. Piraterne affyrede adskillige skud mod skibet, hvoraf de tre ramte.
Ingen mennesker kom til skade ved angrebet, men det har på grund af vejrforholdene endnu ikke været muligt at undersøge skibet for skader. Skibet fortsætte sin planlagte sejlads.
Der befandt sig angiveligt ingen bevæbnede vagter om bord på LNG-skibet, men skibet er udstyret med andre former for anti-pirat udstyr, herunder pigtråd.
Kilde: Tradewinds