Pioneering Spirit snart på vej mod Finland
Nord Stream 2 AG, en Gazprom-ejet virksomhed og projektleder, meddelte i går, at Pioneering Spirit er på vej mod Østersøen via Storebælt for at deltage i Nord Stream projektet. Skibet skal starte lægningen af rørledningen i den finske eksklusive økonomiske zone (EEZ) i den kommende uge.
Fartøjet vil blive mobiliseret i Danmark i et par dage, hvorefter det fortsætter til den finske EEZ for at starte lægningen af den første rørledning. Pioneering Spirit, der drives af Allseas, er 382 meter lang, hertil kommer udstyr til rørlægning, og 124 meter bred. Det har en besætning på op til 570 personer.
Et andet Allseas fartøj, Solitaire, startede lægningen Nord Stream 2 naturgasrørledningen i Finske Bugt i september 2018. I oktober begyndte Allseas rørledningsfartøj Audacia også sit arbejde på Nord Stream 2-projektet. Audacia var det andet fartøj sammen med den Saipem-ejede Castoro Dieci (C10), der lægger Nord Stream 2-rørledningen i den tyske sektion.
Tvillingrørledningen, der består af to parallelle 48 tommer rørledninger skal gå gennem Østersøen, fra Ruslands kyst og når land i nærheden af Greifswald i Tyskland. Den løber omtrent parallelt med den eksisterende Nord Stream-rørledning.
Projektet vil have kapacitet til at transportere op til 55 milliarder kubikmeter gas om året fra Rusland til tyskland, hvor der er forbindelse med rørledninger i EU for videre transmission.
Så længe mobiliseringen foregår kan det specielle fartøj ses cirka tre sømil sydvest for Korsør, hvor det ligger for anker.
Redaktionen