Passagerfærge på grund ved Orust, Sverige
Käringotrafiks passagerskib Strömcrona gik torsdag på grund mellem Gullholmen og Orust. Klokken 18 torsdagindgik en alarm om, at passagerfærgen Strömcrona var gået på grund. Kystvagt sendte sit kombinationsfartøj KBV 032 til stedet.
”Vores opgave er at sikre, at der ikke slipper olie ud i vandet. Skroget bør undersøges nærmere, men vi har ikke set nogen lækager endnu. Vi bistår også politiet i deres undersøgelse af ulykken. Der er ingen mistanke om spritsejlads”", siger Christian Carlsson, vagthavende hos Kustbevakningen.
Ifølge fartøjsinspektør Michael Johansson fra Transportstyrelsen sad færgen godt fast på klippegrunden. Fartøjets skrog er bygget i aluminium, hvilket gjorde, at det skulle trækkes fri med stor forsigtighed. Operationen blev desuden besværliggjort, da færgen gik på grund, da tidevandet netop var ved at trække sig tilbage.
Der var kun et mindre antal passagerer ombord. De blev overført til et andet af Käringotrafiks fartøjer. Der blev gennemført alkoholtest af besætningen uden fund af uregelmæssigheder. Det er stadig ukendt, hvad der forårsagede uheldet.
Rederiet og dets forsikringsselskaber er ansvarlige for bjærgningen, og ifølge MarineTraffic er Strömcrona igen i drift fredag formiddag.
Käringötrafiken AB har fire skibe og driver Tuvesvik-linjen via Gullholmen til Käringön for Västtrafik.
Redaktionen