Panama Kanalen ser tegn på genopretning
Verdenshandlen er på vej op igen efter det rekordlave dyk på grund af Coronakrisen - i hvertfald hvis man skal måle den i forhold til trafikken igennem Panama Kanalen. Herfra kommer der nemlig positive meldinger på baggrund af et stigende antal gennemsejlinger i juli.
Juni manifesterede sig om måneden med det lavede antal gennemsejlinger siden udvidelsen af Panama Kanalen for fire år siden. Blot 845 blev det til. Men i juli måned var antallet steget med ca. 10 pct. til 933 og tallene for august vil vise yderligere fremgang, siger Panama Kanalens næstkommanderende, Ilya Espino De Marotta i et interview med Bloomberg.
Det er trafikken af containerskibe mellem Aisen og USA - kanalens vigtigste rute - der begyndte at stige i denne måned, mens krydstogtrederierne fortsat blot afbestiller deres slots, ligesom der heller ikke er kommet gang i transporten af LNG, fortæller vicedirektøren.
“Hvis du ser på de enkelte segmenter tror vi at containerskibe kommer stærkt tilbage - mens det overhovedet ikke er tilfældet for krydstogtskibe,” siger Espino de Marotta.
Kilde: gCaptain